Iris Romerdahl – mentor og coach

Som mentor og coach arbejder jeg med livshåndtering.

Jeg guider mennesker til at finde ind til deres ressourcer og potentialer, således at de kan håndtere livets udfordringer fra et roligt og energifyldt sted i dem selv.

Jeg arbejder i samspillet mellem krop og sind.

Jeg arbejder med træning af hjernen, herunder træning af​ amygdala.

Jeg er tidligere lærer og pædagogisk leder, og jeg har arbejdet i folkeskolen i mere end 20 år. I 2011 startede jeg min virksomhed Coach Iris Romerdahl. Her arbejder jeg som mentor og coach og afholder foredrag, workshop og mindfulness-kurser.

Jeg støtter mennesker i, at flytte sig fra en tilstand til en anden.

Jeg har samlet en stor og kraftfuld værktøjskasse, som jeg trækker på:

  • Gadespejlene Lejre (formand) gadespejlene.dk
  • NeuroAffektivRelationsModel ved Laurence Heller
  • Assistent LEEP-uddannelsen
  • Mindfulnessinstruktør ved Mindfulness Akademiet
  • LEEP master ved NiiaBloch.com
  • LEEP udannelsen NiiaBloch.com
  • ID-Lifecoachuddannelsen ved ID Academiet
  • Diplom i Ledelse herunder coaching og filosofi ved KLEO
  • Pædagogisk leder i Folkeskolen
  • Folkeskolelærer

Derudover har jeg kurser i traumebehandling og andre terapeutiske tilgange til arbejdet med mennesker.

Min store viden og erfaring giver mig en stor fleksibilitet i forhold til de forskellige udfordringer, du kommer for at få hjælp til. Jeg bringer gerne min egen viden og erfaring i spil, når det giver mening i forhold til dig og de udfordringer du står i.

Det er i balancen mellem at lytte og at tale, det magiske sker. I et tillidsfuldt nærvær – ser jeg dig som du ER – ikke som den du tror, du skal være.

Jeg trækker på den viden, som krop og psyke stiller til rådighed. Tanker, følelser og krop fungerer i et komplekst samspil. Nogen gange giver det mening at gå kroppens vej – kroppen husker. Andre gange er følelserne vejen til forløsning af gamlemønstre.

Bag om dette ligger vores urgamle reptilhjerne, der er sat til at passe på dig, sørge for, du overlever, og lige reptilhjernen er fantastisk at få som medspiller, når du ønsker forandringer i dit liv.

Virksomheder

Ved kurser, workshop eller coaching i forhold til virksomheder trækker jeg på min store erfaring fra arbejdet i folkeskolen og som pædagogisk leder. Jeg kender medarbejdervinklen og ledelsesvinklen, og det at arbejde i en politisk styret organisation.​

Jeg aftaler nærmere med den enkelte virksomhed, så hvert enkelt forløb er skræddersyet til virksomhedens behov.​

 Hornsherredvej 298, 4070 Kirke Hyllinge og Hejrevej 30, 3. sal, 2400 Kbh.NV - Telefon: 60 84 07 06 - E-mail: coach@irisromerdahl.dk