Anbefalinger

Alle anbefalingerne er anymiseret

Iris er nærværede, rummelig og accepterende...
Iris er nærværede, rummelig og accepterende... og møder mennesker - lige præcis hvor de er, tager dem "ved hånden" og bidrager i den grad til at højne ens livskvalitet. Derudover er Iris i besiddelse af en bred og dyb værktøjskasse og evnen til at kombinere, hvad der måtte være brug for - og altid med et kærligt hjerte og en omsorgsfuld tilgang. (skriver Nina)

…en varm person med en ufattelig god empati.
I en stressperiode i mit arbejdsliv havde jeg en god snak med Iris. Hun er en varm person med en ufattelig god empati. (skriver Ditte)

…lærte jeg at forstå at jeg ikke er unormal.
Iris er helt sikkert et besøg værd. Iris er meget engageret i dine problemstillinger og din person. I mit tilfælde lærte jeg at forstå at jeg ikke er unormal. Jeg er mig og jeg har brug for nogle metoder i mit liv til at forstå hvordan jeg er, og at det er ok.
Super sød og forstående dame ❤ (skriver Niels)

…fik mig til at ændre mine tankemønstre…
Hun holdt fast i mig, hjalp mig igennem på den anden side med metoder og teknikker som var ekstremt effektfulde; bla ved hjælp af amygdelatræning som fik mig til at ændre mine tankemønstre . Til hverdag var jeg ”stærk” og klarede min livssituation som et vilkår, jeg bare skulle mestre. Hos Iris brød jeg ud i gråd, fik tryghed og oprejsning, støtte og tro samt mod på, at jeg kunne komme igennem krisen og videre. Hun er en fantastisk coach og terapeut. Jeg vil anbefale hende til alle!! (skriver Camilla)

… du er et varmt, givende og humoristisk menneske…
Især da jeg fandt ud af, at jeg hørte under kategorien "et særligt sensitivt menneske" var der en masse brikker der faldt på plads. En af de store øjenåbner har også været "Monsterhjulet", eller bekymrings-spiralen om man vil, hvor man formår at forestille sig alverdens ulykker på et splitsekund og fortsætter denne tankebane, måske en hel nat og ikke har kunnet sove. Adrenalinen får frit spil, og næste morgen er man udmattet og har ondt i hele kroppen. Selvom jeg stadig falder i, har du lært mig nogle gode strategier til at stoppe dette selvdestruktive tankespind. Jeg kan kun anbefale dine metoder og teorier, udover du er et varmt, givende og humoristisk menneske, man føler sig tryg ved fra første dag. (skriver Janne)

har jeg fået en eksistentiel aha-oplevelse!

Gennem mit korte forløb hos Iris (3 sessioner) har jeg fået en eksistentiel aha-oplevelse! En ny forståelse for, at jeg ikke nødvendigvis behøver at tage mine følelser så alvorligt. Tidligere har jeg haft den overbevisning, at jo højere intensitet, der var i en følelsesmæssig reaktion, jo vigtigere var det, at jeg dykkede ned i følelsen, mærkede den og forsøgte at finde årsagen til den. Nu er jeg blevet bevidst om, at der nogle gange godt kan være en rigtig høj intensitet i en følelse, uden at der er behov for en eksplorativ terapeutisk bearbejdning – faktisk tværtimod!​(skriver Rikke)​

Relationsarbejdet" vævede Iris tæt sammen med "selvarbejdet",…
"Relationsarbejdet" vævede Iris tæt sammen med "selvarbejdet", og for mig repræsenterede dette en utrolig brugbar, effektiv og fremadrettet metode til at arbejde mig frem til et ærligt selvbillede med fokus på, hvordan jeg kan og skal indrette mit liv, så det giver mig størst mulig glæde. I stedet for at sidde fast i en bitterhed, betragter jeg således nu min sygdomsperiode som et hårdt tiltrængt mentalt service-eftersyn." (skriver Marianne)

Iris kunne med simple teknikker guide min krop til ro.
Jeg kom til Iris for at arbejde med Fobier.
Imidlertid var jeg blevet noget stresset inden første aftale og havde bl.a. svært ved at sove. Derfor blev det følelsen af stress vi arbejde med. 

Iris kunne med simple teknikker guide min krop til ro.  Allerede 2. gang lavede vi en øvelse der gav mig en skøn ro, jeg skulle selv lave den dagligt hjemme og det gjorde jeg. Det har haft en fantastisk virkning og jeg har nu metoden så godt indarbejdet, at jeg let kan bringe min krop til ro når som helst og hvor som helst. Iris har en varm personlighed og udviser et venligt og ressource fokuseret lederskab.(skriver Lise)

Troen på at jeg kan handle frit igen…
"Forløbet hos Iris, har givet virkningsfulde og praktiske redskaber til netop min problematik. Troen på at jeg kan handle frit igen, uden at begrænse mig selv via hæmmende tanker og overbevisninger, er kommet tilbage.
Iris er en god samarbejdspartner og metoden er forbavsende enkel, når først den er indarbejdet. Iris har min varmeste anbefaling."(skriver Lena)

… gav mig redskaber til at bevæge mig fremad…Iris er empatisk og engageret, hun viser stor medfølelse og har været en fantastisk støtte og guide for mig. Hendes viden indenfor coaching, gav mig redskaber til at bevæge mig fremad og klare nuværende situationer. Jeg kan kun anbefale Iris som værende en hel fantastisk, menneskelig og professionel terapeut og coach. Sender dig ofte et stort TAK for dit arbejde og din "værktøjskasse" som gør en stor forskel i mit liv. (skriver Gitte)


...har liiige møde en PÆN stor edderkop,..

Jeg har liiige møde en PÆN stor edderkop, mens jeg går og gør sommerklar i udestuen! uden at tøve tog jeg den op DOG med handsker på og bare smed den ud af udestuen...lidt efter mødte jeg den vist igen, da den var mere langsom nu, tog den op og kiggede på den inden den fik en lille flyvetur igen...(skriver Hanne)​

 Hornsherredvej 298, 4070 Kirke Hyllinge og Hejrevej 30, 3. sal, 2400 Kbh.NV - Telefon: 60 84 07 06 - E-mail: coach@irisromerdahl.dk